Alder? 34 år. Lortespørgsmål! Min første optræden var live på P3 i 2003 i et program, der hed ’Missionen’. Værten Christina Høier søgte sjove kvinder, og min veninde sagde, de skulle ringe til mig. Og VUPTI, der stod jeg og optrådte foran 40 handelsskoleelever i et studie på Frederiksberg velvidende, at resten af Danmark også kunne lytte med. Men det gik godt og gav mig mod på at prøve at gå på open mike på Comedy Zoo. Danmarks bedste stand-up-komiker er Anders Matthesen. Jeg synes, at han er fantastisk. Han bliver ved med at udfordre sig selv og læner sig ikke bare tilbage og nyder det, han ved, han kan. Han bliver ved at lære noget nyt. Det er beundringsværdigt. Den sjoveste person, jeg kender, er Linda P. Jeg får monster grineren over hende dagligt. Det er virkeligt svært at holde masken, når hun totalt morgensur kommer væltende ind på kontoret og brøler: »Jeg fatter ikke, at folk gider at blive ved at smide mine øjenvipper væk!«. Alt bliver altid væk, og det er en gåde for hende, hvordan det kan ske. Det sjoveste tv-show nogensinde er ’Muppet Show’. Alene deres bevægelser er så langt ude, at jeg begynder at grine. Og så er karaktererne så gode, at man glemmer, det er dukker. Den komiker, jeg helst ville være, hvis jeg ikke var mig selv, er Jim Carrey. Det der overdrevet animerede kropssprog og ansigtsmimik. Det må være lidt ligesom at køre i rutsjebane hele dagen. Han er en totalt weirdo, men samtidig også meget fascinerende. Og voldsomt sjov. Hvilket ord er altid sjovt? Kød! Kød er et sjovt ord. Og kødfarvede ting og tøj er sjovt på en grim-tragisk måde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview