Den trængte danske nationalscene kan år for år forbedre økonomien, så teatret i 2015 har mellem 26,5 og 42,8 millioner kroner ekstra til rådighed. Det viser en økonomisk analyse af teatret, som er lavet af konsulentvirksomheden Quartz+Co for Kulturministeriet og Finansministeriet. LÆS OGSÅStore besparelser på Det Kgl. Teater er aflyst Det Kongelige Teater derimod mener, at de fleste besparelser og forbedringer i analysen er skrivebordsarbejde langt fra virkeligheden på teatret eller baserer sig på forslag, der allerede er sat i værk. Analysen blev bestilt i vinter efter en ophedet diskussion mellem Det Kongelige Teater og Kulturministeriet om teatrets økonomi. For optimistisk Sparekravene til teatret betød, at det var nødt til at skære ned på antallet af forestillinger for at få økonomien til at hænge sammen, sagde direktør Erik Jacobsen. Det Kongelige Teater havde været gennem så mange besparelser og effektiviseringer, at det kun var muligt at skære ned på kerneydelserne i form af skuespil, opera og ballet.
Det administrative niveau var så trimmet, som det kunne blive, og udgifterne til bygningerne lå fast uden mulighed for yderligere besparelser. Men der er alligevel noget at hente både på administration og bygninger, anslår den nye økonomiske analyse. Det er dog først og fremmest ved hjælp af gunstigere økonomiske konjunkturer og ved at øge tilskuertallet til forestillingerne, at Det Kongelige Teater kan forbedre økonomien. Bedre konjunkturer vil alene give mellem 8 og 12 millioner kroner ekstra i 2015, forudser analysen. Teaterdirektør Erik Jacobsen mener, at analysen er alt for optimistisk: »Der er ikke meget, der tyder på, at de økonomiske konjunkturer bliver bedre de kommende år. Tværtimod. Og derfor budgetterer vi heller ikke med det«. Tomme pladser Den økonomiske analyse sammenligner Det Kongelige Teater med en række lignende institutioner i vores nabolande. Sammenligningen viser, at Det Kongelige Teater har sværere ved at sælge billetter. For eksempel er kun 79 procent af sæderne i Operaen besat til forestillingerne, mens Norske Operan og Ballet har en belægning på 97 procent. Og skuespillet på Det Kongelige Teater har en belægning på 69 procent, mens Dramaten i Stockholm har en belægning på 85 procent. »Der er basis for at øge salget gennem en øget salgseffektivitet«, fastslår den økonomiske analyse. LÆS OGSÅSparekniven skærer fortsat i kulturen Erik Jacobsen mener, at teatret i forvejen gør, hvad det kan for at hive flere mennesker i teatret. »Når vi har lavere belægning end vores nabolande, er det, fordi vi har tre huse og flere forestillinger. Vi skal være i verdensklasse ikke bare i den enkelte forestilling, men også i variationen af forestillinger. Selvfølgelig kan vi blive bedre, men sådan er det jo altid«. Musicals? Analysen forudser, at en bedre salgsindsats kombineret med større frihed til at lave brede, folkelige forestillinger kan give 4-6 millioner kroner ekstra årlig. »Det er rigtigt, at vi kunne få flere i teatret, hvis vi for eksempel viste flere musicals. Jeg har sagt nej til de forespørgsler, fordi jeg ikke mener, at det er Det Kongelige Teaters opgave. Ønsker politikerne, at vi skal den slags, vil vi formentlig kunne tjene flere penge. Men det er ikke sikkert, at resten af det københavnske teaterliv ville blive særlig begejstret«, siger Erik Jacobsen. Analysen peger også på, at teatret kan hente mellem 2 og 4 millioner kroner ved at fyre nogle chefer og nedlægge stillinger i økonomi og regnskab. Det afviser Erik Jacobsen som urealistisk. Der er ikke en medarbejder mere, end der er brug for, siger han. Allerede i gang Teatret kan spare mellem 3 og 9 millioner kroner ved at effektivisere sine indkøb og placere dem hos færre leverandører, hvor det er lettere at få rabatter igennem, siger analysen. Erik Jacobsen er enig i, at der måske kan hentes lidt, men påpeger, at teatret ikke køber kontorartikler som resten af staten, hvor der kan opnås store fælles rabatter. Teatret kan desuden opnå en besparelse på 4 millioner kroner årlig ved at gennemføre en række energibesparende foranstaltninger. Det koster dog 18-20 millioner kroner i engangsudgift, så det er på længere sigt, at den besparelse slår igennem.
