De forreste sæder bliver taget først, og bagsædet sidst, men ellers minder det om en skoleudflugt: Vi mødes i byen, men skal sammen ud i landet; en enkelt kommer for sent, og en ansvarlig turleder tæller passagererne en gang til: Er alle nu i bussen?
På en af årets lysegrønneste maj-aftner ruller vi ud af Aarhus, ud langs en blikstille Kalø Vig, ud i Mols Bjerge.




























