0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kommentar: CPH Stage viser hvor mangfoldigt dansk teaterliv folder sig ud i dag

CPH Stage har fundet balancen mellem de stærke, veletablerede forestillinger og de skæve typer, der går deres egne veje.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Morten Abrahamsen
Foto: Per Morten Abrahamsen

Lystlæsning. Når Hassan Preisler læser højt af frække sager på badeanstalten, er der en af de kvindelige tilskuere, der styrer ham med hård hånd.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvordan åbner man et 12 dage langt festivalmaraton med hele 110 forestillinger, der boltrer sig i vildt mange retninger? Sigende nok var årets store internationale startskud en forestilling med lutter børn på scenen – men fortalt for voksne. Et godt, skævt afsæt.

I ’Next Day’ af belgiske Campo og instruktørfænomenet Philipe Quesne daskede 12 børn i alderen 10-13 rundt og lavede voksenting på scenen, som var det én stor leg – bygge en forsvarsmur, lave reklamefilm, bage pandekager til publikum, spille oprørsk musik og lave lange to do-lister: Hvad med klimaet, overbefolkning, genopbygning efter katastrofen? En afslørende, spøjs spejling af os hernede i salen, som da også fik smidt en ladning skumgummimurbrokker i hovedet. Krig skulle der jo også føres.

Netop den skæve tilgang til, hvad teater er for en størrelse, var i år en markant del af festivalen. Selv om den absolut havde en stærk kerne med forestillinger i traditionelt format så som Det Kgl.s ’Metamorfoser’ og ’Rystet Spejl’, Betty Nansens ’Soli Deo Gloria’, Odense Teaters ’Hvem har æren?’, Mungo Park Koldings ’De Stuerene’ m.fl., var der en lang række forestillinger, der lagde op til radikalt andre møder med teatret, involverede os som deltagere eller førte os ud i helt anderledes rum. Ud på det syrede, sanselige, legende eller pinagtige overdrev.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter