Kirsten Dehlholm og Rakhmaninov er et besynderligt match

De elskende i Rakhmaninovs Dante-opera ’Francesca da Rimini’ passerer udtryksløst hinanden i opsætningen fra Bruxelles, hvor russerens tre korte operaer blev sat op som en samlet forestilling med Hotel Pro Formas stramme konceptuelle greb som den samlende fællesnævner. Foto: fra dvd'en
De elskende i Rakhmaninovs Dante-opera ’Francesca da Rimini’ passerer udtryksløst hinanden i opsætningen fra Bruxelles, hvor russerens tre korte operaer blev sat op som en samlet forestilling med Hotel Pro Formas stramme konceptuelle greb som den samlende fællesnævner. Foto: fra dvd'en
Lyt til artiklen

Det er grundlæggende et misforstået match. For opera handler om stærke følelser, mens Kirsten Dehlholms billedteater, som publikum kender fra Hotel Pro Formas visuelt stramme produktioner, handler om et statisk, konceptuelt udtryk, hvor spillerne på scenen gøres til abstrakte figurer.

Hvordan de to ting kan gå i spand, mangler jeg i hvert fald at indse, og første gang jeg oplevede Dehlholms arbejde i operaen – da hun for snart mange år siden satte den glemte 1700-tals opera ’Holger Danske’ op – er stadig den eneste gang, jeg for alvor har hørt publikum buhe i Det Kongelige Teater.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her