Hvad skal man tænke og føle, når man sidder med et bronzeret stykke svinefilet i munden, mens en ung mand bliver kønsskifteopereret? Kan man meningsfyldt mødes om kønsdebatten i et fælles måltid? Det kan man ifølge spiseoperaen ’Agony’, der tematiserer smerte i forhold til køn, identitet og undertrykkelse. Kvinden bag, Line Tjørnhøj, er en usædvanlig komponist. Hun skrev sit første værk som 48-årig, og hun skriver stort set kun opera. Efter et arbejdsliv som sømand og sygeplejerske dukkede hun op ud af det blå og vandt en operakonkurrence i Texas med et værk om anoreksi. Siden har hun skrevet operaer i anderledes formater med alvorlige tematikker – og i forrige uge blev det meddelt, at hun tildeles Carl Nielsen-legatet på trekvart millioner kroner.

Serveringerne begynder med en lille mellemøstlig hapser på et shisoblad på de små borde på armlænene. Rødbede, karamelliseret mandel, skovsyrer. Den friske sødme breder sig i munden, mens aftenens heltinde – patriarkens datter – med arabisk sufisang slår forestillingens spirituelle dimension an. De to slagtøjsspillere akkompagnerer med lyde af knive og kødøkser, der slibes. Smukt og enkelt.