Lyt til artiklen
De er fordoblet, de to altoverskyggende hovedpersoner Orfeus og Eurydike, så de både dvæler i sanselig melankolsk sang – og lader lyden blive til krop i kraftfulde duetter af tæt bevægelse.
Der er ikke mange ord i den halvanden time, det tager at blive forelsket, adskilt af døden og kortvarigt forenes igen. Og handlingen er skåret ned til få billeder. Til gengæld skaber sangen og dansen et voldsomt nærvær, som sagtens kan bære forestillingen igennem. Pavarottis maltesiske arvtager kender sin stemme. Det gør bulgarsk stjerneskud ikke
