0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldelse: Teater Grob forsøger at sætte ord og krop på de krige, som for mange af os vedbliver at være en abstrakt størrelse

Intenst og anfægtende bølger kampen mellem Paw Henriksen og Martin Hestbæk som to hjemvendte soldater.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emilia Therese
Foto: Emilia Therese

Med billardbordet som krigsskueplads kommer den intense kamp mellem Paw Henriksen og Martin Hestbæk mest til at handle om jalousi på hjemmefronten.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvordan kan man tale om en krig, der fortsætter, længe efter den er slut?

Den står da bare på total hygge, når det unge dramatikertalent Magnus Iuel Berg lader to tidligere soldaterkammerater mødes over et spil billard. Bordet er grønt, der er øl i glassene og John Mogensen i jukeboksen: ’Så længe jeg lever’ ...

Men jo mere de får stødt til kuglerne, jo mere bliver det klart, at det er to sårede mænd, der taler. De er stadig i kamp – så længe de lever?

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden