Sommerrevyens natur er at være en blandet landhandel, og derfor er der også meget langt mellem forestillinger i genren, som ikke er stærkt svingende kvalitetsmæssigt.
Men årets version hører alligevel til de mere ekstreme udgaver af Bakkens mangeårige revyentreprise, fordi dens første halvdel med et par enkelte hæderlige undtagelser er en lang række af flop, som rammer adskillige tommer under mindsteværdien på tø-hø-skalaen. Mens det hele så efter pausen løfter sig som boblerne i et velskænket glas champagne og faktisk også afstedkommer sine steder berusende og velgørende latter.


























