0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldelse: 14 timers sove-forestilling i telt på Fælleden føles lidt som et meditations-retreat

Det er den bløde form for kollektivistisk fremtidstænkning, når performancegruppen Hello!Earth inviterer til fælles overnatning. Men vær indstillet på drømmeøvelser, grønsagssnitning og natlig ritualdans i det fri.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Christoffer Brekne
Foto: Christoffer Brekne

Deltagerne i den 14 timer lange interaktive performance ’The Night’ skal overgive sig til søvnen og fællesskabet for at se, om de kan drømme sig frem til alternative måder at leve på.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kan man sove sig til et postkapitalistisk samfund? Det er det eksperiment, som en flok på 30 deltagere i performanceforestillingen ’The Night’ begiver sig ud på.

Helt konkret og lavpraktisk drejer det sig om, at vi cykler ud til et stort hvidt telt ude i et stykke skov på Amager Fælled for simpelthen at sove sammen og udnytte søvnens og drømmens kraft »for at gentænke samfund, økonomi og fællesskab«.

Det kan lyde naivt og hipppieagtigt, men ikke desto mindre viser ’The Night’ sig at være en inspirerende modvægt til de dystopier, der aktuelt breder sig i kulturlandskabet – også på teaterscenen senest med Tue Bierings ’Landet uden drømme’ og Teater Nordkrafts ’Verden uden os’.

Når der endelig er nogen, der tør tænke på fremtiden, er det vildt tiltrængt, at der også er nogen, der begiver sig ud på det mere konstruktive spor, om ikke med store utopier så med konkrete alternativer til os, der ikke evner at forstille os noget andet end det altdominerende kapitalistiske system. Det var også det, der var budskabet i Christian Lollikes ’68’ på Det Kgl., hvor han søgte inspiration fra 60’er-oprøret.

Her i det hvide runde telt på fælleden føles det nærmest som at være på et meditations-retreat med beskeden om, at vi til enhver tid bare kan lægge os på madrasserne, der ligger spredt som grønne blade ud over gulvet, og lytte til fuglesangen, der løfter sig over teltkuplen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce