Kan man sove sig til et postkapitalistisk samfund? Det er det eksperiment, som en flok på 30 deltagere i performanceforestillingen ’The Night’ begiver sig ud på.
Helt konkret og lavpraktisk drejer det sig om, at vi cykler ud til et stort hvidt telt ude i et stykke skov på Amager Fælled for simpelthen at sove sammen og udnytte søvnens og drømmens kraft »for at gentænke samfund, økonomi og fællesskab«.


























