Intentionen med forestillingen er klart formuleret fra starten. For den første sang hedder ’Danmark gennem tusind år’, og det lyder i omkvædet, at omgangen med fortiden skal føre til, at fremtiden bliver bedre, end fortiden har været. Derfor kulminerer historien, set med Sigurds Barretts sympatiske humanistiske øjne, da også med først stiftelsen af FN og indførelsen af menneskerettighederne i kølvandet på Anden Verdenskrigs grusomheder og siden med Berlinmurens fald i 1989. Vi sendes hjem med en formaning om, at grænser kun findes i vores hoveder, og at hjerterne ikke nødvendigvis anerkender konceptet. Så tilpas sympatisk, at Dansk Folkepartis hjernetrust ville ærgre sig gule og grønne, hvis de vidste, at en generation af uvildige børn sidder og synger med på sådan noget pladderhumanistisk, godhedsindustriel indoktrinering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Skal du betale mindre i skat? Prøv vores beregner og få svaret
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Sidste weekend blev hun lagt urimeligt for had i England. Torsdag tog hun hævn på Northside
-
»Det er jo en provokation. Altså hvor dum tror hun, gruppemedlemmerne er?«
-
Han eksploderede på redaktionsmødet. Næste dag var han fyret
-
»Stik imod alt, hvad vi er blevet lovet«: Tidligere P-pladser bliver til udeservering
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























