Intentionen med forestillingen er klart formuleret fra starten. For den første sang hedder ’Danmark gennem tusind år’, og det lyder i omkvædet, at omgangen med fortiden skal føre til, at fremtiden bliver bedre, end fortiden har været. Derfor kulminerer historien, set med Sigurds Barretts sympatiske humanistiske øjne, da også med først stiftelsen af FN og indførelsen af menneskerettighederne i kølvandet på Anden Verdenskrigs grusomheder og siden med Berlinmurens fald i 1989. Vi sendes hjem med en formaning om, at grænser kun findes i vores hoveder, og at hjerterne ikke nødvendigvis anerkender konceptet. Så tilpas sympatisk, at Dansk Folkepartis hjernetrust ville ærgre sig gule og grønne, hvis de vidste, at en generation af uvildige børn sidder og synger med på sådan noget pladderhumanistisk, godhedsindustriel indoktrinering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nato-chefens opførsel møder kritik i Europa
-
»De siger, at 1.800 er døde, men de lyver. Det ved vi alle sammen«
-
Underviser: Vi bliver nødt til at genindføre den gode gamle opdeling af gymnasiet
-
Professor skyder et råd om afkøling ned: Sådan klarer du dig bedst gennem de varme dage
-
Har det nogensinde før sprøjtet så meget med begær på Tinderbox?
-
Trump sender trussel til Europa: »Lad denne erklæring være en klar meddelelse«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Mikael Busch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.

Debatindlæg af Nidhusala Sivapatham



























