Intentionen med forestillingen er klart formuleret fra starten. For den første sang hedder ’Danmark gennem tusind år’, og det lyder i omkvædet, at omgangen med fortiden skal føre til, at fremtiden bliver bedre, end fortiden har været. Derfor kulminerer historien, set med Sigurds Barretts sympatiske humanistiske øjne, da også med først stiftelsen af FN og indførelsen af menneskerettighederne i kølvandet på Anden Verdenskrigs grusomheder og siden med Berlinmurens fald i 1989. Vi sendes hjem med en formaning om, at grænser kun findes i vores hoveder, og at hjerterne ikke nødvendigvis anerkender konceptet. Så tilpas sympatisk, at Dansk Folkepartis hjernetrust ville ærgre sig gule og grønne, hvis de vidste, at en generation af uvildige børn sidder og synger med på sådan noget pladderhumanistisk, godhedsindustriel indoktrinering.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu skal melprodukter kaldes tilbage – se, om dit mel er på listen
-
Endnu et kæmpe kornlager lukkes: Stort set alle siloer og haller var massivt angrebet af skadedyr
-
»En drømmebooking«: Roskilde Festival præsenterer superstjerne
-
Putin: Ukraine og Europa er endnu ikke klar til kompromiser
-
»Vi har ikke været bekymrede« – men så begyndte problemerne på Rigshospitalet
-
Jeg har sovet på min altan i otte år – og ikke været syg siden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Klumme af Bente Klarlund Pedersen
Debatindlæg af Anne Katrine Braagaard Harders
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce