0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mødet mellem scene og tekst fungerer bedst i det nøgne nærvær på scenen i Tine Høegs 'Nye rejsende'

Tine Høegs ’Nye rejsende’ var god og sjov som bog. Det er hendes digte også som teaterforestilling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Alexander Banck-Petersen
Foto: Alexander Banck-Petersen

Sicilia Gadborg Høegh, der står alene på scenen, giver teksten sin egen timing, charme og humor uden at miste dens særpræg af syne.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er ikke alle digtsamlinger, der sådan lige kalder på at blive til teater. At bringe litteraturens sprog ind i scenerummet er potentielt helt ødelæggende, både for litteraturen og for scenekunsten.

Tekstens særpræg går for nemt tabt i en skuespillers teatralske fortolkning, hvilket er ubærligt at overvære, hvis teksten er god.

Og omvendt: Lyder teksten for litterær og egensindig, kan den godt distrahere det, man elsker scenen for: det konkrete og fysiske – det, der skal finde sted lige foran os.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts