Når far-Anton i Lønneberg råber »Eeemiiil!«, er det så egentlig Emil eller sig selv, han er sur på?
Savner han den frihed og nysgerrighed, som Emil besidder, men som han selv har været nødt til at lægge låg på for at kunne begå sig i et samfund, der hurtigt stempler folk og putter dem i kasser?




























