Lyt til artiklen
Litteraturen sættes i øjeblikket op på scenerne i stor stil; vi ser den materialiseret i storstilede satsninger. Men også som smalle monologer, der i bedste fald – og ofte med et enkelt scenegreb – beriger skriften med virkelige stemmer og kroppe. Det lykkes lige nu for ’Færdig med Eddy’ på Betty Nansen, ’Nye rejsende’ på Det Kongelige og ’Transfervindue’ på Republique.
En trend, der også føles relevant i sceneversionen af Erlend Loes dagbogsroman ’Muleum’ fra 2007. På forhånd kunne det ellers ligne både en god og en dårlig idé.
