0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Von Trier-film forvandlet til sprællende teater: Ledelsesfarce i kontorhurlumhejhuset

'Direktøren for det hele' spræller lystigt på Odense Teater i et løssluppent bud på von Triers filmkomedie.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emilia Therese
Foto: Emilia Therese

Af banen, skuespillerdirektøren skal performe som den barske leder! (Sigrid Husjord, Ole Boisen, Benjamin Kitter og David Høgsbro).

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en udsat post at være direktøren for det hele. Man skal både træffe de brutale beslutninger om fyringer og downsizing, skovle millionfortjenesten ned i baglommen og samtidig praktisere transparens og teamspirit i familiær øjenhøjde med de ansatte.

Det hele handler om at kunne levere en overbevisende performance. Så hvorfor ikke tage konsekvensen og hyre en skuespiller til chefposten – altså til det upopulære arbejde? Så kan den egentlige chef gå rundt som den rene hyggefætter.

Det er situationen, her hvor direktør Ravn for at tækkes sine medarbejdere i årevis har bildt dem ind, at han var underlagt en hård topchef. Men nu, hvor han vil sælge virksomheden og fyre hele banden, kræver de nye norske ejere, at kontrakten skal underskrives i fuld offentlighed af direktøren for det hele. Dertil har Ravn hyret en totalt blank skuespiller uden at gøre sig klart, at sådan en kunstnertype ikke er til at styre i al sin faglige selvhøjtidelighed. Over for Ole Boisens herlige Ravn-monstrum, en snu rad med fedtet sælgerlook og krammebamseblødhed, står Benjamin Kitters sjovt tvetydige skuespillerdirektør, der ser opgaven som en kunstnerisk udfordring. Han er underlagt, hvad hans karakter vælger at gøre. Og så er fanden løs.

Lars von Trier havde allerede i 2006 et skarpt blik for det groteske i vores inflaterede ledelseskultur, dens absurde newspeak og performative skinmanøvrer. Oplagt stof til et ’lystspil’, som han kaldte sin film, der også er en ironisk kommentar til teaterbranchen og dens ’sære’ skuespillertyper, som han er kendt for at holde sig på sikker afstand af i instruktørarbejdet.

Hans lystspil viser sig at være oplagt til også at blive overført til scenen. Hvor filmen med et triersk benspænd anvendte automavision, dvs. at kameraet automatisk valgte vinkler og indramning uden menneskelig indblanding, har man på Odense Teater valgt at lade farcemekanikken styre foretagendet. Det sker med smækkende døre, skarpt optrukne typer, eskalerende forviklinger og grotesk komik.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter