Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Asbjørn Krogh Nissen og Ôzlem Saglanmak toner frem som topperformende bror og søster. Foto: Emilie Therese
Foto: Emilie Therese

Asbjørn Krogh Nissen og Ôzlem Saglanmak toner frem som topperformende bror og søster. Foto: Emilie Therese

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forestilling sender dig ud på forbruger-kulturens fascistoide overdrev: Det værste er at være happy døgnet rundt

Nyt stykke fra hitdramatikeren Cristian Ceresoli sender to børn ud på konsumkulturens syrede fascistoide overdrev. Showtime med grumme benspænd.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hej alle sammen. Hva’ så, er I glade? Er I meget happy? Eller bare o.k. happy?«.

Der er lagt op til showtime med to skuespillere i storsmilende aktion, som var de på catwalken med den nye sæsonkollektion af cool underwear Black is Back. Indrammet af sølvskinnende forhæng.

Det er dog sin sag at blive budt velkommen til ’Happy Hour’ på Teater Grob. Føler mig hverken o.k. happy eller shit happy. For det er ikke ligefrem Ole Henriksen, der er i vigør med en dobbelt-op på vitaliserende creme til at friske humøret op. Tværtom er den italienske dramatiker Cristian Ceresoli, der fik et internationalt hit med den grassatgående monolog ’Lort’ (2008), her ude i en eskalerende dystopi. »Munter totalitarisme« kalder han det.

To børn, søster og bror, sendes ud på konsumkulturens syrede fascistoide overdrev, hvor alle har ret til et happy life, men ingen har en skid at skulle have sagt. Succesmantraet udmøntes i brutal tvangsselektion med masseovervågning og udryddelseslejre til alle taberne – inklusive fri buffet, spark i hovedet og Aperol Spritz. No Martini, no Party.

Fra smågrotesk far, mor og børn-realisme med mikrobølgeovn, brugt bil, ubetalt husleje og happiness hotdogs med ketchup tæller ’Happy Hour’ ned til et surreelt mareridt.

At det er børnenes frøperspektiv, der styrer historien, er et kup rent dramatisk. Det giver en jordnær selvfølgelighed, men også en fremmedgørende undren over familielivets nye udfordringer – når for eksempel morfar som den første og lovlig »brugte« bliver sendt til storskrald:

»Farvel, morfar. Det er ikke let at se på sin morfar, helt nøgen, lige efter man har spist«.

Kørt over af historien

Helt ligetil er det ikke at følge med i, hvordan historien undervejs skrider ud i så skingrende en ekstrem: et ultra happy-diktatur med et historisk ekko af koncentrationslejre og stadioner som henrettelsespladser, piftet op med masturberende giraffer og frie drinks.

Men det har den effekt, at publikum kommer til at opleve det lidt ligesom børnene. Umiddelbart er det sjovt med deres ukuelige happy go lucky-tilgang til det hele. Og selv om selve far, mor og børn-historien i begyndelsen ikke er særlig interessant, kører den af sted ud i det absurde, mens vi lige præcis kan føle os sat af sporet.

De to børn har imidlertid lugtet lunten, hvad overlevelse angår: perform or die! »Vi skal smile. Hvis man ikke smiler, bliver man straffet«.

Tæt forbundet og totalt overladt til sig selv kører de to søskende løs med deres rytmisk fængende siamesisk tvilling-agtige dialog, som gjaldt det livet. Et spøjst umage par.

Højt op rager Asbjørn Krogh Nissen, skægget og loose i stilen som broren, der går all in for at blive fodbold-champion, på trods af at han er chanceløs og har en diller i størrelse small. Hyperpræcise Özlem Saglanmak når ham knap nok til brystet, men stjæler næsten billedet med sit intense nærvær som dansepigen med totalt styr på formen og sin arabesque. Men hun er også den, der pludselig kan gå amok med fjerkræsaksen og snitte brorens mund op til det evige smil.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Cristian Ceresoli udstiller nådesløst tidens infantiliserede konsum- og popkultur, hvor alle nærmest tvangsmæssigt skal være glade i låget

Grumt er det, men som et af stykkets popsmarte mantraer lyder: »Stay foolish!«. Cristian Ceresoli forstår at få en tekst til at syre ud og udstiller nådesløst tidens infantiliserede konsum- og popkultur, hvor alle nærmest tvangsmæssigt skal være glade i låget. Men kritikken af ’den muntre totalitarisme’ vokser ikke helt så organisk medrivende og voldsomt overvældende ud af søskendehistorien som i ’Lort’, hvor en nøgen Danica Curcic åbnede op for alle herligt svinske sluser.

Dengang var det også Simon K. Boberg, der stod for instruktionen, ligesom han gjorde det ved den italienske urpremiere på ’Happy Hour’ i efteråret. Enkelt og nøgent lader han de to søskende træde frem i al deres udsathed. Teksten får dog lidt for meget på den store klinge frem for at skifte i udtryk og intensitet, og det får det hele til at prelle lidt af. Ikke mindst trænger skuespillerne til at få bedre fat i tekstens dunkende kropslighed og krænge ordenes smattede, grimme, uregerlige indmad ud.

Under alle omstændigheder kan man som publikum ikke andet end være genuint glad for, at der er instruktører som Boberg og scener som Teater Grob, der vil satse på en efterhånden så sjælden ting som ny dramatik fra den internationale arena – uden at der er musik til eller en film bagved. Det lyser op i landskabet, hvor det i stigende grad er happy hour over hele linjen.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden