Ude foran møntvaskeriet på Elmegade i København står vi i mørket og venter. En hjemløs type kommer rullende med sin indkøbsvogn og stopper foran os. Det skal ligne en autentisk opstået situation, da han griber guitaren, og det er sjovt nok kun os, publikum, der lidt for meget ligner et teaterpublikum, der stikker ud i billedet og røber det kunstige ved situationen.
Så giver han et nummer på guitaren, og endnu et … og et til, mens en anden mand – stykkets anden karakter – kommer slentrende med to af de ikoniske blå Ikea-poser, inden vi gelejdes ind i vaskeriet.




























