Tjekhovs ’Kirsebærhaven’ er et stykke, der kalder på den farceagtige fortolkning og er helt i Nørrebro Teaters ånd.
Når Tjekhovs sidste stykke, ’Kirsebærhaven’, enten kan tippe til det sjove eller til det kedelige, skyldes det den manglende substans og handling – hvor tilbøjelige karaktererne er til at smyge sig uden om virkeligheden.
Hvor meget de undlader at sige til hinanden ved konstant at tale udenom. Tiden, der skrider ulidelig kronologisk frem i en tilsyneladende uendelighed, uden at noget rigtig sker – indtil alt går ned.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
