Det lugter af svin, da vi sætter os på plads. Skuespillerne står i hvide undertrøjer og steger alt muligt kød på scenen til tonerne af blandt andet Shu-bi-dua. En hyggelig og måske ligefrem tryg lugt? Men i konteksten også et overgreb på lugtesansen, som det virker ubehageligt ikke selv at kunne bestemme over, stykket vil ind gennem næsen og rode ved folkesjælen.
Bliver det værre af, at jeg selv – og det bør jeg vel deklarere – er vegetar gennem 20 år? Det er indlysende, at ’Kød’ på Aalborg Teater er en forestilling, hvor jeg må tage stilling til, hvad det betyder at tage mine egne værdier med ind i salen – bør det ikke altid være sådan?


























