Tine Høegs romaner er gode at iscenesætte. Det var ’Nye rejsende’ for nogle år siden, og det samme er forfatterens anden roman, ’Tour de Chambre’, nu – begge på Det Kongelige Teater.
Det skyldes nok ikke mindst forfatterens sceniske sensibilitet og suveræne lydhørhed, den ordknappe realisme i de skarpt registrerende sætninger kombineret med en stramt fortalt historie og en begavet komposition.




























