I år er det 300 år siden, dansk teater kom til verden. Helt så længe har Per Theil ikke været med, men nogle gange har han oplevet forestillinger, der har føltes 300 år lange, skriver han i denne kommentar om sit liv med teatret som en familie, hvor man også kan skændes.
Per Theil: Der har været aftener i teatret, der har føltes som 300 år
Det var en revolution, da dansk teater så dagens lys i 1722. Det blev starten på Det Kgl. Teater. Men det var også en mindre revolution, da Københavns Internationale Teater blev født omkring 1980 og åbnede verden for os med udenlandske gæstespil og Fools-festivaler. Ansigtet her tilhører Ariry Andriamoratsiresy fra Madagaskar, der optrådte i København i 2004. Arkivfoto: Jens Dige Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen
Henter...
Det hele begynder ... i dagligstuen. En 13-årig dreng har smidt sig på gulvet og ligger nu og ser fjernsyn. Der er kaffe på kanden, og både hans mor og far ser med. De ligger dog ikke på gulvet. Tiden er starten af 1970’erne. Vi er et sted i provinsen. Hvad er det, drengen er så optaget af?
Jørgen Reenberg! Med uglet hår og flagrende morgenkåbe farer den kongelige skuespiller rundt på skærmen i titelrollen i Ludvig Holbergs komedie ’Den stundesløse’. Det er en tv-optagelse af en forestilling fra Gamle Scene, instrueret af John Price. Et portræt af et menneske, der lider af stress, og som ikke bliver mindre vanvittig i takt med, at tjenestepigen Pernille (det er Ghita Nørby) og Oldfux (det er Henning Moritzen) spiller ham et puds. Drengen er ved at blive kvalt af grin ...
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
