Lyt til artiklen
Det er egentlig imponerende, hvor vidt omkring Sydhavn Teaters ’Det porøse menneske’ kommer på fem kvarter. Ikke alene opløses tiden, så vi pludselig kan være i 2093 – et kort kvantemekanisk foredrag havde forberedt os på, at alting sker samtidig, hvilket også lignede en programerklæring for, hvordan historien om menneskets plads i naturen skal fortælles.
Det er også en hybrid af kunstformer – scenekunst, lydinstallation og animation – og det slutter nærmest som en form for fælles meditation, hvor vi er blevet lagt ned på madrasser i Østre Kapels inderste rum – før det havde vi bl.a. siddet på sække af ugødet sphagnum.
