’Richard II’ på Det Kongelige Teater overbeviser ikke helt om, at det er en fejl, at stykket så sjældent sættes op. Men det reddes af nogle smågeniale åndehuller undervejs.

Kongen er hele aftenen værd

Olaf Johannessen får aldrig helt kongekronen til at passe, men han fanger alle de uhyggelige nuancer i kongens selvbedrag. Foto: Emilia Therese
Olaf Johannessen får aldrig helt kongekronen til at passe, men han fanger alle de uhyggelige nuancer i kongens selvbedrag. Foto: Emilia Therese
Lyt til artiklen

Det der lille ’II’ i titlen nager mig en smule på forhånd. Richard den tredje – fint nok. Men hvad skal vi med forgængeren med den dårlige historie, kongen, der i bedste fald huskes for, at han blev afsat? ’Richard II’ er én lang afvikling af magt.

Men så begynder det meget befriende med en lettere sarkastisk kommentar til netop det, at vi har at gøre med et af Shakespeares sjældent spillede stykker, da Olaf Johannessen dukker op foran tæppet og understreger, at han er Richard den anden – ikke den tredje, ikke den første, men den anden – og at han i øvrigt bliver spillet af en skuespiller, der hedder Olaf Johannessen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her