Det der lille ’II’ i titlen nager mig en smule på forhånd. Richard den tredje – fint nok. Men hvad skal vi med forgængeren med den dårlige historie, kongen, der i bedste fald huskes for, at han blev afsat? ’Richard II’ er én lang afvikling af magt.
Men så begynder det meget befriende med en lettere sarkastisk kommentar til netop det, at vi har at gøre med et af Shakespeares sjældent spillede stykker, da Olaf Johannessen dukker op foran tæppet og understreger, at han er Richard den anden – ikke den tredje, ikke den første, men den anden – og at han i øvrigt bliver spillet af en skuespiller, der hedder Olaf Johannessen.




























