Med Wayne McGregor som koreograf forstår Den Kongelige Ballet at danse Dantes guddommelige komedie helt hinsides tid og sted.

Det viser sig, at helvede faktisk er et ret fedt sted at være

Ryan Tomash og Astrid Elboe i 'Inferno'.  Foto: Henrik Stenberg
Ryan Tomash og Astrid Elboe i 'Inferno'. Foto: Henrik Stenberg
Lyt til artiklen

Det føles langt som ind i helvede – i første omgang at begive sig ud på rejse med Dante. Men det giver god mening. Det er dér, hans episke vandring gennem dødens riger starter: i Inferno, og derfra er det ikke let at slippe ud.

I Tomash Ryans eminent udtryksfulde plagede skikkelse bliver Dante kastet ud i fortabelsens mørke, ligesom musikken sætter i med et højdramatisk klimaks. Han konfronteres med det ene hold syndere efter det andet, der i stålgrå heldragter rykker ind med deres hammerpræcise, forskelligartede optrin. Én lang bevægelsesstrøm, ind og ud, som kunne de fortsætte i al evighed – indtil en laserskarp lysstråle fra oven pludselig skærer igennem: Cut!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her