Det er overvældende at møde det favnende livsmod, der strømmer fra en gruppe palæstinensiske kvinder med deres historie fra en flygtningelejr i Beirut.

5 hjerter: De lever kun, fordi døden har glemt dem

Ikke noget med at falde hen i tungsind, når de garvede kvinder går i lag med at brygge på det store bryllup. (Donia Ahmed (forrest), Samira Yassin, Wafaa el Haj, Wafica Loubani og Faysen el Turk).  Foto: Catrine Zorn
Ikke noget med at falde hen i tungsind, når de garvede kvinder går i lag med at brygge på det store bryllup. (Donia Ahmed (forrest), Samira Yassin, Wafaa el Haj, Wafica Loubani og Faysen el Turk). Foto: Catrine Zorn
Lyt til artiklen

Selvfølgelig går strømmen. Flere gange undervejs. Sådan må det være, når en gruppe kvinder er samlet om at fortælle om deres liv i en ramponeret flygtningelejr i Beirut – og om det bryllup, der hele tiden bliver udsat.

Det får samtidig mit eget hoved til at kortslutte. Overvældende at mærke den livskraft, glæde og varme, der strømmer fra scenen, i grel kontrast til den storpolitiske situation, forestillingen uforvarende er havnet i: Kvindernes lejr er den palæstinensiske flygtningelejr Burj el Barajneh, skabt i 1948 til at huse de fordrevne flygtninge fra Palæstina.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her