Udsatheden rammer lige ind i mit eget lille mørke. Som eventyrets forvildede børn balancerer tre skikkelser helt ude på kanten af et sæt store møllevinger, der uafladeligt drejer rundt.

Fanget i tidens evindelige rundgang – med akut reference til både hamsterhjul og nyhedshjulets klimakollaps og undergang? Følelsen er ulideligt genkendelig, men samtidig er der noget herligt befriende over, at udsatheden nu skildres fra eventyrets udsigtspunkt.