Der er sket noget, siden New York City Ballet (NYCB) sidst gæstede Tivoli i 2018. Så markant, at det garvede premierepublikum måtte spærre øjnene op, uanset om de ikke lige havde siddet med samtlige 11 gange, hvor det højprofilerede favoritkompagni har indtaget Tivoli Koncertsal siden 1978.
Når danserne nu træder frem som måneballerinaer i en drøm af lange, blånende tylsskørter eller som balletatleter i stramme sort-hvide dragter, er de stadig gudeskønne, slanke og superpræcise, men der er kommet flere former, størrelser og kropstyper i spil. Det ensartede kropsideal, som kompagniets grundlægger, George Balanchine, havde dyrket siden 1948 som del af sin banebrydende neoklassiske æstetik, hvide, høje og ultratynde ballerinaer – mændene gik mere fri – har nu fået stemplet det var en anden tid.
