»Hvad laver den gamle her?«. Hånlige blikke møder den blege kone, der har vovet sig indenfor på den arabiske café og står og tripper nok så undseligt. Men unge Musti byder hende op til en dans. Der kommer gang i den småmønstrede kittelkjole og blus på det forsigtige smil, sådan som han kan ondulere hofter, rytmer og hele den orientalske musik. De ender hjemme i hendes seng. Uhørt! Rørende er det, som Emma står og lader hånden glide ned mod skødet, der er vakt til live igen. På kanten af gråd – og latter. Ulla Henningsen er uimodståeligt sprød, enkel og ærlig som konen, der har mod til at insistere på, at livet ikke er slut.
Dar Salim er nu også et ualmindelig godt hug, med sin seje charme og smittende gåpåmod. Bølgende menneskemur Men fordømmelsen brager imod deres mesalliance – på tværs af alder og hudfarve. Vennerne fra cafeen vender ham ryggen, som han står der og rækker hånden ud og vil invitere dem hjem.
