Lyt til artiklen
Først da begyndte blodet at flyde rigtigt. Det var ikke nok at stikke skalpellen ind i brystet, men så skar hun maven op, flere gange frem og tilbage. »Et værre svineri«, konstaterer hun stille og roligt. Det er først, da Madame Bovary til slut fortæller, hvordan hun gjorde en ende på sit forspildte liv, at hun begynder at interessere.
Den rene overflade
Det var også voldsomt, da Flaubert i sin roman fra 1857 lod sin provinsielle lægefrue med de romantiske drømme begå selvmord med arsenik – under hæslige kramper og opkast. Men her i den tyske dramatiker Tine Rahel Völckers version er der en mere aktivt handlende karakter af protest over det
Et kvindeoprør mod et liv uden værdi, hvor hun – i jagten på den store kærlighed, lykke, rus – har måttet iføre sig den ene snærende identitet efter den anden: ung og forelsket, gift, mor, elskerinde.
Alt sammen med matchende slør, kjoler, stiletter og erotiske dyremasker som en veldresset moderne kvinde. Den rene overflade, som til sidst skal sprættes op.
