Han så mere ud som en sæl end en viking«, noterer feministen og forfatteren, Louise Colet, da hun i 1851 genser sit livs kærlighed og forhenværende kæreste. Men sæl eller ej, hun genoptager forholdet, som fortsætter i tre år. Så standser affæren brat en aften, hvor han er på nippet til at slå hende ihjel.
Latterliggør den romantiske kvinde Imidlertid har han groft udnyttet hende til at skrive sin store roman, den bitre historie om en dum gås af en romantisk kvinde. Sågar i sengen med Louise har han haft notesblokken med for at nedfælde de suk, skrig og støn, som siden bliver til en genial syntaks i debutromanen. Den udkommer med skandale i 1857 og skulle både sprænge sin genre og i samme pennestrøg genskabe den på ny. Romanen er 'Madame Bovary', forfatteren Gustave Flaubert. LÆS OGSÅNabokov forelæste magisk om Tjekhov, Flaubert og især Kafka »Han er pontonbroen mellem Balzac og James Joyce«, siger forfatteren Julian Barnes' hovedperson, den pensionerede læge og Flaubert-fan Geoffrey Braithwaite på sit nutidige spor efter den franske forfatters gøren og laden i 'Flauberts papegøje', som blev den engelske forfatters store gennembrud i 1987.
Oplagt til strandtasken I anledning af at Barnes i 2011 fik Man Booker Prize for sin seneste roman, 'Når noget ender', har Tiderne Skifter genudsendt 'papegøjen'. Og kære læser, fik du ikke læst den før, så er den oplagt at have med i strandtasken, hvad enten turen går til Nordbornholm eller Normandiet, Flauberts egen fødeegn, hvor Barnes' frankofile læge endog bor på mit yndlingshotel! 'Le mot juste'. Flauberts franske udtryk for det rette og rigtige ord, som han kunne bruge uger på at finde. Til en side, hvor du i øvrigt heller ikke ifølge Gustave måtte bruge det samme ord to gange. Alt sammen regler for og signaler på hans både videnskabelige og æstetiske tilgang til at skabe litteratur.
Et lig i lasten Det er denne ambivalente skrivestil, der har besat den nøgterne og desillusionerede læge og enkemand. Ført til hans objektive odysse efter at kende sandheden om den udstoppede papegøje, Flaubert havde anbragt på sit skrivebord i 1870'erne, mens han skrev sin fortælling om en gammel tjenestepige, 'Et enfoldigt hjerte'. Men Braithwaite har selv en udstoppet fugl i sin bagage, et lig i lasten. En hustru, som spejler ekskæresten Louise Colets skæbne som misbrugt i den store kunsts tjeneste. Seksuel vandrepokal og 'starfucker' Den enestående selvstændige forfatterinde blev af sin samtid i almindelighed og af Flauberts sleske mandevenner i særdeleshed svinet til som seksuel vandrepokal og 'starfucker'. (Efter Flaubert havde hun også famøse affærer med poeterne Alfred de Musset og Alfred de Vigny). Men sandheden om Flauberts såkaldte litterære upersonlighed, hans nøgterne stil og præcise sprogtone i hans værker, modsvares kraftigt i det private af hans sladdervorne og skødesløse platheder, når han hang ud med gutterne i karlekammeret. Halvskaldet hvalros Her pralede den engang høje flotte Gustave kålhøgen af de kvinder, han havde scoret, og gik i detaljer om disses fortrin og mangler. Hans fascination ved alskens ludere kostede ham Louise i første instans, på længere sigt liv og helbred. Flaubert får syfilis, og Louises signalement af ham som sæl er også symptomer på denne udmarvende sygdom. Den mandige, nordiske normanner blev på ganske kort tid, med sygdom og megen absint, til den halvskaldede hvalros med hængende moustache på det berømte fotografi fra 1870, endnu ikke 50 år gammel.
Postmoderne smuldren Julian Barnes' og hans hovedpersons jagt efter Flaubert smuldrer på postmoderne vis. LÆS OGSÅLitterære klassikere får et nyt twist på film Alle værdier viser deres vrang, myterne er falske, og i sidste ende er denne besynger af det sublimt objektive ordinært og banalt en mors ødipale dengse, en biseksuel kvindehader. Men vi får desuden et portræt af kunstneren som en ensom stakkel, som kom for sent til romantikkens tog og ikke følte sig hjemme i naturalismens sporvogn.
Et lille mesterværk Hen ad vejen må Barnes' romanperson sande, at også han svigtede en kvinde med appetit på andet end bøger og deres forfattere. 'Flauberts papegøje' er et lille mesterværk om, at kunst ikke kun er af samme stof som drømme, men bliver til desillusion, hvis ikke du forlader galleriet i tide, flytter hjemmefra og får dig selv et liv. PS. Hvis læseren er blevet 'flaubertist' efter endt læsning af Julian Barnes' kunstnerroman, er der et stort bibliotek at gå ind. Siden denne metaroman kom i 1987, er der kommet mindst to gode bøger om emnet.
Flamboyant oprejsning Stakkels glemte Louise Colet, den forsmåede katalysator for 'madammen' Emma Bovary, får flamboyant oprejsning med den fransk-amerikanske forfatter Francine du Plessix Grays fremragende biografi 'Rage & Fire' fra 1994. På dansk fik vi i 2005 Eric Danielsens fine Flaubert-bog 'Flaubert - Desillusionens mester'. Men endelig er der jo geniets egne værker at gå til frem for hans farverige levned. Ud over 'Madame Bovary' og 'Tre fortællinger' 'Salammô' og ikke mindst 'Følelsernes opdragelse', hvis titel sådan set siger det hele. Om liv og litteratur.