Selvfølgelig taler Shrek jysk med aarhusiansk accent. En 2 meter høj grøn trold fra Albertslund eller Brøndby Strand? Scary. Eller hvad med Vollsmose? I virkeligheden bor han jo faktisk i en sump, den amerikanske eventyrfigur, som blev verdenskendt i DreamWorks-animationsfilmen 'Shrek' fra 2001. Han er en udstødt, en outcast, som har trukket sig tilbage til sumplivets ensomhed, fordi folk flygter i ét væk, når de ser hans store grimme troldefjæs. LÆS OGSÅFandenivoldsk danseteater er intenst - og indadvendt Lige til højre troldeben for en tolkning, der handler om forholdet mellem indvandrere og etnisk indfødte. Men så vidt kommer det ikke i The One And Only Company's opsætning af 'Shrek the Musical' i Forum. Godt nok er hjemløshed og statslig forfølgelse af de anderledes et grundtema i historien, der oprindelig er skrevet af William Steig. Men musicalen fokuserer i sin danske opsætning på det mere universelt gode budskab, at vi alle sammen dybest set er outcasts og freaks. En smuk tanke. Men alligevel lidt for puttenuttet og kedelig i længden.
Knastørre Olsen Mere jysk end den folkekære skuespiller Niels Olsen ('Den eneste ene', 'Ørkenens sønner') bliver det næppe. Det er ham, der gemmer sig bag Shreks grønne maske. Men stemmen er umiskendeligt Olsensk.

Med knastør jysk sarkasme sætter han gang på gang det hysterisk mundsparkesnakkende Æsel (Alexandre Willaume), der ter sig som en kjøvenhavnsk popstjerne, på plads. »Hovsa! Du er lige kommet til at stille dig på øretævernes holdeplads«. Ingen i dansk showbiz kan servere sådan en oneliner sjovere end Niels Olsen. Til gengæld har skuespilleren ikke nogen stor musicalstemme, og det trækker fra. Fortællingens charme ligger i konfrontationen mellem den konventionelle kærlighedshistorie om prinsen og prinsessen og Shreks antiheltefigur, der prutter og bøvser og spiser skrubtudser. LÆS OGSÅSlankekomedie med hængebug er lige så sjov, som den er sød Sidstnævnte går her i Forum rent ind hos børnene, som nok er musicalens primære målgruppe. Men de bliver straks mere urolige i sæderne, når Niels Olsen kaster sig ud i de lange, svulstige sange om ensomhed, eller når han og Æslet tærsker langhalm på venskabets velsignelser. Her føles de godt 2 timer og 45 minutter virkelig lange for børnene, og vi voksne gaber, imens vi overvejer, om musicalen i virkeligheden er henvendt til os. Det bliver aldrig klart i Kenneth Kreutzmanns iscenesættelse, der holder sig til pointen om, at du bare skal være dig selv. Stor eller lille, grøn eller lilla.
Saftige Maria Lucia Musikalsk kommer det først for alvor i svingninger, da sangerinden Szirley kommer på scenen som Dragen efterfulgt af musicalstjernen Maria Lucia. Sidstnævnte har saft og sangkraft som prinsesse Fiona, der venter på sin prins i Dragens tårn. Sjovt er det, når prinsessen i en længselsfuld serenade ('Han kommer i dag') beskriver sin drømmeprins i floromvundne vendinger, mens vi dernede i salen ved, at den virkelige prins er en stinkende sumptrold. Sjov er især også Martin Brygmann, der er forestillingens scoop som den onde lord Farquaad med tændstikben og storhedsvanvid. Brygmann er faktisk et helt show i sig selv med sit elastiske grimassespil. LÆS OGSÅArena sparker cirkussæsonen i gang med livet som indsats De stort opsatte og effektivt koreograferede dansescener af Tim Zimmerman oser af ægte Broadwaystemning og viser, at der er masser af ungt musicaltalent i Danmark. Men vi kommer alligevel ikke for alvor op at svinge med Niels Olsen og alle de andre. Det fænger bare ikke rigtig uden en historie, der vil andet og mere end genkendelsens glæde med de kendte filmfigurer. En grøn trold, der slår prutter og spiser tudser og bryder ud i skønsang, er bare sjovere på film.