Intet sted er mere pinligt og fuldt af forbud end familien. I ’En engel gennem stuen’ er der for eksempel en scene med en mand, der ikke kan få noget på den dumme hos konen og i stedet forsøger sig hos søsteren. Halvberuset og ulykkeligt, javist, men pinligt, ynkeligt, forbudt.
Netop derfor er der lavet så meget god dramatik om familien. Om incest, forældremord, søskendefejder. ’En engel gennem stuen’ har lidt af det hele, men går ikke til tragediens yderligheder. Ingen blod eller blodskam, men masser af pinlige situationer og en god dosis absurd og mørk humor.






























