Opsætning af Hustvedt-roman bliver unødvendigt tung og forvirrende

Klar. Bedst er 'The Blazing World', når situationen er klar, og skuespillerne går ind i den med hud og hår, som i godt, gammeldags, dramatisk teater.
Klar. Bedst er 'The Blazing World', når situationen er klar, og skuespillerne går ind i den med hud og hår, som i godt, gammeldags, dramatisk teater.
Lyt til artiklen

Det er ikke nemt at skrive om ’The Blazing World’. Egentlig er historien simpel nok: En 62-årig kvindelig kunstner savner anerkendelse og beslutter sig for at udstille sine værker igennem tre yngre, mandlige kunstnere. Men intet er simpelt i norskamerikanske Siri Hustvedts roman fra 2014, som nu får verdenspremiere på de skrå brædder i Mungo Parks opsætning på Aveny-T, hvor Allerødteatret er på visit de næste to måneder.

Der er selvfølgelig en kønspolitisk pointe. Den historiske og sociale baggrund er kunstscenen i New York fra 1970’erne til i dag, der skildres som kvindefjendsk og patriarkalsk. Stik modsat i hvert fald mine forestillinger, hvor den periode i New York var vild, kønsneutral, abstrakt, eksperimenterende. Den postmodernistiske kunsts glødende centrum!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her