Kontakt. Det ord forstår jeg. Alt andet er en strøm af uforståelige gloser fra Edhem Jesenkovics mund. Bosniske gloser, der lyder blødere, venligere end de billeder, jeg får frem, når jeg tænker på Balkankrigene i 1990’erne. Jesenkovic er en prisbelønnet danser og koreograf, som i de seneste år har haft sin base i København. Men han er født i Bosnien-Hercegovina, hvorfra han flygtede i 1993 med sin familie og endte i Sverige.
Et af de stærkeste billeder i danserens nye soloværk om livet som flygtning og fremmed i et nyt land er starten, hvor han går tværs over scenerummet kun iført underbukser. Usikkert, vaklende, som havde han muskelsvind i benene, eller en stor træthed. Hænderne famler, blikket flakker. Sådan må det være at flygte.






























