Vi ved ikke, hvorfor far er vred. Vi ved heller ikke, hvordan vreden udspiller sig ud over de første voldsomme ansatser. Vi ved kun, hvordan det opleves at blive gemt bort på værelset med mor som en mur foran døren, hvordan larmen får den lille dreng til at sove på gulvet i fosterstilling med hænderne over hovedet – og hvordan frygten bliver til klaustrofobi og åndenød næste dag, når far forsøger at klinke skårene. Brødebetynget og med forbinding på hænderne.
Og vi oplever, hvordan det hele knuger sig sammen i drengen, når mor laver en aftale med drengen om at holde det hele hemmeligt.
