Lyt til artiklen
Så står man pludselig der, efter at det hele er slut, og omfavner en fremmed mand. Nu handler ’Life Live!’ godt nok om møder mellem mennesker. Alligevel er det overraskende, at det lykkes i en grad, så publikum bagefter går hen og giver hinanden et knus. Sjældent har jeg oplevet så skrøbelig og spinkel en forestilling, eller rettere et oplæg til en forestilling. Det hele står og falder med, om publikum vil lege med.
LÆS OGSÅ Intim performanceinstallation aktiverer publikum
Men sårbarheden bliver også forestillingens force. Her er intet andet end et stort mørke, hvor man ved indgangen får en lille sten i hånden for så – i små grupper – at blive ført ud på »en erkendelsesrejse« af en kvindelige performer, kun bevæbnet med en lommelygte, en hvid paraply og en lille bunke spørgsmål.
»Når du skal dø, vil du så vide det i forvejen? Hvem af dine forældre minder du mest om?«.
Der skal noget til, for at man vil lukke op for den slags i et vildfremmed forum.
Men her under paraplyen opstår der forbløffende hurtigt en fortættet følelse af fællesskab. Frejdigt lægger man sin lille sten ind i kredsen, som markering af, hvor man befinder sig på skalaen, når det gælder spørgsmål som »Er du modig?«. »Jaloux?«.
