Hvordan i al verdens riger og ’sprængfarlige’ lande sætte ’Aladdin’ på scenen uden at havne i en sump af politisk ukorrekthed og identitetspolitisk pløre? Oehlenschlägers romantiske lystspil fra 1805 om »naturens muntre søn« oser af eksotisk orientalisme som en vesterlandsk hvid mands våde drøm. Men går det an at fremstille muslimer som undertrykte, handlede kvinder eller onde, magtliderlige patriarker?
Det virker som en oplagt udfordring for en kontroversiel teatermand som Christian Lollike, der senest røg ud i en mindre mediestorm i forbindelse med forestillingen’White Nigger. Black Madonna’ (n-ordet i titlen blev efterfølgende strøget).




























