0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alle kan være Carmen med cigaren

Barcelona-koreografen Marcos Morau fyrer ’Carmen’ af som et sprælsk festfyrværkeri af spanierkitsch, feminine flæser og transkønnet toreadormiks. Det kniber bare gevaldigt med at få bund i sagerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Teateranmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Teateranmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvem vil ikke gerne være Carmen? Gradvis bliver scenen overtaget af et mylder af farvestrålende storskørtede flamencoprimadonnaer m/k, så det ikke er til at se, hvem der er hovedpersonen. Og det er meningen, på godt og ondt. Lidt som i børnebogslegen ’Find Holger’: Find Carmen, hun er over det hele.

I den spanske koreograf Marcos Moraus bud på det populære jalousidrama er det ikke Carmen som karakter, der står i centrum, heller ikke selve historien om den fatale forførerske fra tobaksfabrikken og hendes affære med Don José, som hun svigter til fordel for en toreador. Derimod bruges historien som afsæt for en fængende opvisning af humoristisk Carmen-kitsch i strømførende samspil med Georges Bizets musik, pimpet op med bl.a. Rimskij-Korsakov. Ikke den store koreografi, men en storstilet leg med, hvordan man dekonstruerer en Carmen-figur som den fiktion, hun reelt er. Er der noget bag klicheen?

I begyndelsen af den idésprudlende første akt ser vi Carmen hævet op på en hvid piedestal. Dér troner hun iført rødt skørt og sort vifte, rygende på en cigar og med en stor hest. Nedenfor står hendes tilbeder Don José i lyseblå soldateruniform med flæser og gevær og rækker demonstrativt armen op efter hende – hvorpå Carmen, vupti! forsvinder ned i scenens dyb, med hest og piedestal og det hele!

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce