For tiden er der så mange unge, popforelskede danske sangskrivere. De deltager bare ikke, når DR holder melodigrandprix, skriver Dorte Hygum i denne klumme.

Den allerbedste var uden for konkurrence

Birthe Kjær stod for aftenens mest gribende optræden, da hun sang ’Vi maler byen rød’, som hun vandt Dansk Melodi Grand Prix med i 1989. Dengang blev hun nummer 3 i den internationale konkurrence.  Foto: Agnete Schlichtkrull
Birthe Kjær stod for aftenens mest gribende optræden, da hun sang ’Vi maler byen rød’, som hun vandt Dansk Melodi Grand Prix med i 1989. Dengang blev hun nummer 3 i den internationale konkurrence. Foto: Agnete Schlichtkrull
Lyt til artiklen

Vindmaskinen var på overarbejde, kostumet skinnede fra scenen i Herning, stemmen klarede den styrkeprøve, som omkvædet i ’Hallucination’ er, og alle bookmakere fik ret: Sissal er vinder af Dansk Melodi Grand Prix i år og skal til Schweiz for at repræsentere Danmark ved Eurovision med en sang, der har vibes af den svenske vinder Loreen.

Men forspringet blev mindre end spået. Til sidst var Sissal ved at blive overhalet af en af de sange, der skilte sig ud fra mængden af europop. I modsætning til den internationale jury, der bestemte 50 procent af resultatet, foretrak seerne at give førstepladsen til Tim Schou og hans singer-songwriter-inspirerede ’Proud’ om at se tilbage på sit yngre jeg med overbærenhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her