’Den hellenske krimi’ kaldte min gode ven Bo Tao Michaëlis engang Colin Dexters romanserie om den fallerede filolog, men til gengæld brillante politimand inspector Morse. For både bøgerne og tv-krimierne er nemlig gennemsyrede af referencer til den græske oldtids sprog, litteratur og filosofi, og hovedpersonen er vel en slags epikuræisk stoiker, der skyller tilværelsens tildragelser ned med en pint lunkent øl og en spids Bell’s ganske glimrende blended scotch whisky, når det bliver lovligt broget, det hele.
Jeg kom til at tænke på det, fordi statsradiofonien for Gud ved hvilken gang – og tak for det – har indledt en genudsendelse af tv-serien, måske den bedste britiske kriminalserie, der nogensinde er lavet. For allerede første afsnit, ’Døden i Jericho’, hvor Morse ser sin stilfærdige flamme fra det lokale kirkekor myrdet, oser af klassisk vid, og på et tidspunkt ser det ligefrem ud til, at ugerningerne er koreograferet efter den græske dramatiker Sofokles, hvis tragedie om ’Kong Ødipus’ har lagt navn til en bestemt del af det hankønnede menneskes socialisering: den komplekse figur, hvor spædbarnet angiveligt begærer sin moder og drømmer om at slå sin fader ihjel.
