Romanen ’Fodboldenglen’ har en stor aktie i, at fodbold er et anerkendt spil for andre end arbejderklassen, skriver Bo Tao Michaëlis i denne klumme.
Mandedæmoner og fodboldengle
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fortæller i DR-podcasten 'Det' en klassiker' om romanen 'Fodboldenglen', der spejler sig i hans egen vej i livet. Her er han fotograferet på lægterne til en kamp mellem FCK og AGF. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen
Henter...
I 1979 udgav den meget eksperimenterende digter Hans-Jørgen Nielsen sin regelrette og siden ikoniske roman ’Fodboldenglen’. Romanen er sat op som en dagbog, hvor den ene hovedperson, arbejdersønnen Frands, der siden bliver akademiker, skriver til sin søn om sit mislykkede liv. Han spejler sig i vennen Franke fra Amager, der blev professionel fodboldspiller og siden gik i hundene.
Hvis du synes, at bogens episke struktur minder meget om Klaus Rifbjergs ’Den kroniske uskyld’ fra 1958, er du ikke den eneste. Den handler om drenges coming of age fra arbejderklassen og ikke middelklassen. Om at stige op i det borgerlige samfund, om desillusionerede 1968’ere. Og ikke mindst om mænds roller over for romanens kvinder, som i dag fremtræder en smule for tidstypiske, markant militante eller stereotypt sexede.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
