Holberg havde fat i noget eviggyldigt, da han skrev ’Erasmus Montanus’ om viden versus bondesnusfornuft. Genkender vi ikke en vis præsident i stykket, der kan ses på DR, spørger Bo Tao Michaëlis i denne klumme.

Det var genialt, at han brugte alle de folkekære skuespillere

Den da 34-årige Erik Wedersøe havde sit livs rolle som den bedrevidende student Rasmus Berg, der kommer hjem til sin fødeegn efter at have læst i København og nu kalder sig Erasmus Montanus og render rundt og påstår, at Jorden er rund og morlille en sten. Foto: DR
Den da 34-årige Erik Wedersøe havde sit livs rolle som den bedrevidende student Rasmus Berg, der kommer hjem til sin fødeegn efter at have læst i København og nu kalder sig Erasmus Montanus og render rundt og påstår, at Jorden er rund og morlille en sten. Foto: DR
Lyt til artiklen

Vi var ikke kommet langt ind i 1970’erne, før den almene mening var, at 1968-generationen brugte for mange ’latinske’ fremmedord. Såsom signifikant, evident, strukturalistisk og modernitet. Disse ofte akademiske begreber kunne virke arrogante, men var latent skabt med den venstreorienterede mission om at oplyse befolkningen om dens falske bevidsthed og fremmedgjorte livsstil.

Kaspar Rostrups fjernsyns-opsætning af Ludvig Holbergs klassiker ’Erasmus Montanus’ fra 1973, der kan ses på DRTV er netop både kongenial, tidstypisk og nærmest forbilledlig. Selv om den er i sort-hvid, er den interessant nuanceret hele vejen igennem, kanske Holbergs bedste og mest dialektiske komedie. Holberg bliver her vor samtidige, uden at teksten ændres eller poppes op for at øjentjene tidsåndens øjeblikkelighed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her