Jeg troede, jeg havde downloadet et hyggespil til mine flossede nerver. Nu har jeg ansvaret for en båd fuld af ånder, som jeg springer rundt for at stille tilfredse, fortæller Helene Navne i denne klumme.
Dette spil vil lære dig at sige farvel og at acceptere det liv, du nu engang har levet
Døgnet rundt kan man fiske fra agterstavnen. Sild, torsk, gamle støvler og meget mere. Foto: Screenshot fra spillet
Som midaldrende er jeg blevet gamer. På telefonen. For tiden spiller jeg ’Spiritfarer’, hvor jeg er kaptajn på det skib, der sejler afdøde sjæle til evigheden.
Døden i spil er som regel noget, man skal undgå – eller påføre andre. Utallige spil handler om ikke at dø eller om at slå andre ihjel. Sådan er det ikke her.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.