Isoleret set gør den sydafrikanske plante ikke væsen af sig. Sådan en Berkheya coddii ligner en ranglet stuebirk med langt mellem bladene. Men den kan noget særligt, og hvis man genmodificerer den, som den franske virksomhed Genomines gør, optimeres dens egenskab mange gange.
Berkheya coddii er en såkaldt hyperakkumulator, hvis rødder er i stand til at optage metaller og lede dem op over jorden. Et sted i Sydafrika vokser en masse Berkheya coddii, der i virkeligheden gør det samme som arbejdere, der sprænger bjerge og henter nikkel i minerne under elendige arbejdsforhold med store menneskelige og miljømæssige omkostninger som konsekvenser.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.