Et spørgsmål kan godt undre, når mørket falder på, teen kølner i koppen, og man kan mærke trækket fra trappeopgangen om fusselankerne.
Og det er: Hvorfor skal den altovervejende del af alle danske quiz- og underholdningsformater være helliget en relativt begrænset skare af kendisser, der med vennesæl indforståethed dyster i (for det meste himmelråbende mangel på) paratviden og indsigt i andet end deres egne cirkler? Lærer man på kurser for programlæggere, at folk kun kan formodes at se på gættelegsfjernsyn, hvis det er standupkomikere, skuespillere, popmusikere og bestsellerforfattere, der får en tur i rampelyset? Eller hersker der bare en grasserende mangel på mod og evne til at se ud over mediehelvedets inderste cirkler blandt de bestemmende kadrer?
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























