Der er noget uendeligt trygt ved partilederdebatter i dansk fjernsyn. De er nærmest hyggelige og så forudsigelige som menuen i danske børnefamilier på en hverdagsaften: spaghetti med kødsovs, fiskepinde eller pizza med skinke og ost fra den lokale italiener, som formentlig er lige så italiensk som en brunsviger.
Det blev ikke alene slået fast med meget store søm torsdag aften; det blev efterlods også skruet, tøjret, naglet, broderet og støbt i beton, så ingen kunne være i tvivl. Og bagklogskabens uendeligt klare lys skinnede kraftigere end stjernen over Betlehem. Ja, som en lille stjernesol, for nu at citere Grundtvig.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























