Det er søndag, og klokken er kvart i bold. Og nej, det betyder ikke, at kursen sættes mod stadion. Ikke for de fleste af os i hvert fald. Foreløbig foregår fodbold stadig mest på fjernsynet. Sådan har det været i over et år herhjemme, kun afbrudt af en kort periode i slutningen af sidste års turnering.
Og det er måske meget godt. I hvert fald dækker de tv-stationer og streamingtjenester, nogle af os betaler i dyre domme for at tilbringe alt for meget tid sammen med (vil nogle måske sige), fodbolden så massivt og fornemt, at deres indsats faktisk lidt for ofte overgår de egentlig aktørers på banerne.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























