Den amerikanske dokumentar om Sylvia Plaths roman ’Glasklokken’ er bimlende god, fordi den udbygger det, litteraturen kan: Skabe fornemmelsen af at opleve en andens følelser og tid.

Henrik Palle: Det er en bimlende god dokumentar. Og grum. Faktisk decideret forfærdelig

Den amerikanske forfatter Sylvia Plath led fra ungdommen af svære depressionen, der blev behandlet med 1950'ernes hårdhændede metoder: elektrochok i rigelige doser.
Den amerikanske forfatter Sylvia Plath led fra ungdommen af svære depressionen, der blev behandlet med 1950'ernes hårdhændede metoder: elektrochok i rigelige doser.
Lyt til artiklen

I 1963, 11. februar, tog Sylvia Plath sit liv og gjorde dermed en ende på såvel sig selv som sit korte forfatterskab. Det skete i England, hvor hun boede med sin familie.

Kort forinden havde hun i et digt, der senere blev offentliggjort i digtsamlingen ’Ariel’, skrevet sætningerne: »Blodstrømmen er poesi/Intet kan standse den«. Men hun valgte ikke barberblad og badekar som metode. I stedet stak hun hovedet i en gasovn, efter omhyggeligt at have forseglet køkkenets døre med tape, så hendes to børn ikke kom noget til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. »Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«

    2. 2

  2. »Altså, er det virkelig sådan, at kvinder i 2026 ikke må være sammen med mange mænd?«

    3. 3

  3. Dramatiske kaffetal i hjemme­plejen udløser alarmklokke

    4. 4

  4. Sofie Gråbøl: »Jeg kommer aldrig til at opleve det igen«

    5. 5

  5. Tidligere havde han nemt ved at finde job. Nu har Kenneth Hemstedt søgt forgæves 140 gange

    6. 6

  6. Formand: Kortlæg­ning er et »vink med en vognstang« til arbejds­giverne

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her