I DR’s eksperiment ’Øen’ er der splittelse mellem håndens og åndens arbejdere, og en hidsigprop af en selverklæret leder er garant for dårlig stemning. Selv om han sikkert har ret, skriver Marie Andersen i denne klumme.

Hidsigproppen på 'Øen' er garant for den dårlige stemning

Nikolaj er øens jæger og bygger, men det optager ham mildt sagt ikke at få fællesskabet til at glide. Foto: 
Karin Fallah
Nikolaj er øens jæger og bygger, men det optager ham mildt sagt ikke at få fællesskabet til at glide. Foto: Karin Fallah
Lyt til artiklen

Nu tuder hun også. Der har ellers mest været mandagstrænerstemning og forargelse i luften, når jeg har set ’Øen’, men denne uge måtte jeg fælde en tåre, da den sønderjyske langturschauffør Jan roste den halvt så gamle fotograf Karin for at være sej og hjælpsom og aldrig at brokke sig. Det er ægte overskud at dele roser ud, når alle har underskud på samtlige af kroppens konti. Noget, ikke alle på ’Øen’ formår.

DR har igen sendt 14 danskere ud på et 30-dages ophold på en øde ø uden andet end hinanden og det selvudviklingspotentiale, de alle håber at indfri. Her har de medvirkende kun det sjov, de selv laver, og den mad, de selv skaffer. Deltagerne er delt i dem, der vil spille backgammon, og dem, der vil lege B.S. Christiansen. For hvad er vigtigst, føde på bordet eller åndelig stimulation? Det handler om at finde sin rolle i fællesskabet. Det værst tænkelige er at være overflødig. Undværlig som en petit four efter en 12-retters menu.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her